Pas på de "GRATIS" hjemmesider!
Vi har observeret flere kunder som er blevet ringet op af sælgere, som kan tilbyde GRATIS hjemmesider, hvor man kun skal betale for hosting og opdatering. Som du sikkert selv kan gennemskue kan man selvfølgelig ikke leve af at lave gratis hjemmesider. Derfor anbefaler vi at læse kontrakter igennem NØJE før aftalen laves med disse selskaber, da hostingpriser og andre gebyrer ofte er skyhøje. I de eksempler vi har haft med vores kunder, kostede hjemmesiden på første faktura ca. 1,5 gange prisen på vores standardløsning. Efter ca. 4 år ville hjemmesiden have kostet det dobbelte. Når så det er sagt er disse hjemmesider ofte af en noget lavere standard. Der findes selvfølgelig masser af ærlige webfirmaer som henvender sig pr. telefon - vi siger blot at du skal tænke dig godt om.
En ordentlig hjemmeside er en investering og koster en smule, men giver dig vor tids bedste mulighed for effektivt at markedsføre en forretning.







